Skovens dag 2016 på Trelde Næs

Skovens Dag 2016 på Trelde Næs udviklede sig til et tilløbsstykke. Det gode vejr med fuld sol var også medvirkende til den store tilslutning. Omkring 700 deltagere nød skoven og det store udvalg af aktiviteter.

Skovarbejderne og naturvejlederen viste, sammen med en række foreninger og ildsjæle, hvordan de bruger skoven og inviterede alle til at prøve. Det var jægere, spejdere, fiskere, motionister, insekt- og paddekyndige, hundeførere, kunstnere, historiefortællere og træklatrere.

13102603_1099756720088772_5292375209555467155_n

Man kunne for eksempel opdage dyr i vandhullet, klatre med en instruktør, røre ved en fisk, lytte til kulturhistoriske fortællinger eller prøve at slå med le for blot at nævne nogen af tilbuddene på dagen. Naturpark Lillebælt var også repræsenteret med en stand, hvor der blev delt gratis Naturpark-drager ud og gjort reklame for det næste store arrangement i naturparken ”Lillebælts hemmeligheder”.

IMG_0242