Vandmiljøet

Lillebælt forbinder det brakke farvand Østersøen og det salte Kattegat. Der foregår en nettostrøm årligt fra Østersøen og ud i Kattegat, som er drevet af de mere end 60 større ferskvandstilløb,  der løber til Østersøen. Størsteparten af vandskiftet sker gennem Storebælt og Øresund, men stadig transporteres der årligt 40 milliarder kubikmeter vand fra Østersøen op gennem Lillebælt. Da Lillebælt er det smalleste af de tre farvande, med en bredde på mindre end 1 km ved snævringen, bevirker det, at strømmen i Lillebælt er den kraftigste strøm i de indre danske farvande, og bæltet kan da også minde om en flod. Den kraftige strøm sørger for at store dele af bunden holdes fri for løst materiale. Hvilket bevirker, at Lillebælt har en ”hård bund”, som er sjælden i de indre danske farvande. Vanddybden i Lillebælt varierer og byder på vanddybder på over 80 meter, som er den største vanddybde i de indre danske farvande. Vandskiftet i Lillebælt afhænger i vid udstrækning af vejr og vind. En vedvarende vestenvind vil presse det salte vand fra Kattegat ned gennem bæltet og det vil resultere i en sydgående strøm. Modsat vil en østenvind presse det ferske vand fra Østersøen ud gennem bæltet mod Kattegat. Det, at det salte vand fra Kattegat og det mere ferske vand fra Østersøen mødes i Lillebælt, betyder at vandet oftest et lagdelt, hvor det tungere salte vand er ved bunden og det ferske vand ligger øverst. Disse to vandmasser bevæger sig frem og tilbage i bæltet og skaber unikke levebetingelser for planter og dyr.

Flora og fauna

De store vanddybder, den hårde bund og den stærke strøm giver unikke betingelser for flora og fauna, som ikke findes andre steder i de indre danske farvande. Den store vandudskiftning giver samtidig dyr og planter let adgang til føde, da tilgængeligheden af næringssalte er markant større. De ekstra gode fødebetingelser er medvirkende til, at vi i dag har en veludviklet flora og fauna på bunden af bæltet, der er tilpasset den hårde bund og den stærke strøm. Forholdene er bl.a. optimale for den farvestrålende søanemone, som netop i Lillebælt kan opnå en størrelse og udbredelse, der er unik for danske farvande. Forholdene i bæltet giver ligeledes optimale fødebetingelser for en del fisk, og stedet lokker da også sportsdykkere og lystfiskere til langvejs fra. Da Lillebælt er meget smal, ligger de attraktive steder for dykning og lystfiskeri tæt på land, og er derfor let tilgængelige for såvel kommerciel som rekreativ brug. Ydermere er bølgerne i reglen moderate, hvilket ligeledes er unikt for Lillebælt, hvilket gør, at de forskellige aktiviteter kan dyrkes under sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold.

Fremadrettet indsats

For at bevare og opnå en bedre miljøtilstand i det marine miljø er der perspektiv i, at indpasse den rekreative udnyttelse i det eksisterende område og arbejde for bl.a. bæredygtigt fiskeri, mindre motortrafik på vandet mv. Derudover er det væsentligt at sikre en uspoleret sammenhæng mellem land og vand. Miljøtilstanden kan forbedres ved at styrke overvågningen af den marine natur og statens kommende havstrategi vil yderligere bidrage med målsætninger for indsatsen i Lillebælt. Et konkret mål kunne være at antallet og arealet af ynglelokaliteter for marsvin bevares eller stiger. Et andet mål kan være nye eller forbedrede områder med stenrev, hvorved arealet af makroalger forbedres. Stenrev er en særdeles vigtig naturtype, fordi de danner grundlag for liv hele vejen op gennem fødekæden. Makroalgerne danner fødegrundlag og skjulested for mange dyrearter. Desuden er de store alger vigtige, fordi de optager og binder kvælstof og fosfor fra havet. Selv havets pattedyr – som sæler og marsvinet – ses ofte omkring stenrevene, da de søger føde her, og hvis revet har sten, der rager op over vandoverfladen, benyttes disse sten ofte som hvileplads af sæler og fugle.