Sommertid er badetid!

Sommeren lader vente på sig, men i Naturpark Lillebælt er vi klar til at modtage badende borgere og gæster når det bliver badetid. Kom og besøg en eller flere af de mange dejlige strande i Fredericia, Middelfart eller Kolding kommuner.

Badestrande i Middelfart Kommune
Kort over badestrande i Middelfart

Badestrande i Fredericia Kommune
Kort over badestrande i Fredericia

Badestrande i Kolding Kommune
Kort over badestrande i Kolding

Flere nye badebroer i Naturpark Lillebælt

For at gøre det endnu bedre for alle der besøger områdets strande er der i år opsat 3 nye badebroer – en i Fredericia – en i Kolding og en i Middelfart.

Trelde Næs Strand i Fredericia

Den 1. juni indviede Fredericia Kommune den nye badebro på Trelde Næs Strand og hejste det Blå Flag. Indvielsesarrangementet fik hjælp af Krummerne fra Børnehuset Bøgeskov og 3b. fra Erritsø Fællesskole.) Vejret var super skønt med solskin og en frisk vind.
Broen ved Trelde Næs strand er forsynet med ekstra repos, som gør det muligt for skoleklasser og børnehaver, at bruge broen til undervisning og forskellige aktiviteter som fx. krabbefangst 🙂

Ny anløbsbro og badebro ved Løverodde i Kolding

Vejret var gråt, men stemningen var i top, da Kolding Kommune indviede broen sammen med børn og voksne fra Børneuniverset Sdr. Stenderup.

Sejlerfolket kan nu anløbe Løverodde standsmæssigt på den nye bro. Broen har nu en bredde så alle kan komme ud på broen.

Ny badebro ved Vejlby Fed i Middelfart

Ved den offentlige badestrand ved Vejlby Fed i Middelfart er nu lavet en 65 meter lang badebro. Badebroen ligger ud for den offentlige p-plads og tæt på legepladsen.

Badebroen benyttes flittigt af campingpladsens og sommerhusområdets gæster samt de mange lokale der benytter den fantastiske badestrand.