Film fra Naturparken

Lillebælts Hemmeligheder

Så er alle fem afsnit i programserien Lillebælts Hemmeligheder udgivet og du kan se dem lige her. I serien tager Naturpark Lillebælts Naturvejleder Annette Weiss og dykker Martin Pedersen fra Ocean Adventures os med ud på opdagelse til fem unikke steder i Naturpark Lillebælt, hvor vi får et indblik i Lillebælts fantastiske hemmeligheder.

Lillebælt under vandet

Lillebælt forbinder vi ofte med et blåt hav med sejlbåde, de to lillebæltsbroer og et flot landskab på den modsatte side af vandet. Hvad vi sjældent ser er, hvad Lillebælt rummer under overfladen. Og her er det mindst lige så smukt som, når vi kigger ud over vandet.  Så kunne du tænke dig at se, hvad der er så betagende ved Lillebælt, så se disse undervandsfilm. Her vil havbiolog og dykker Søren Larsen tage dig med på opdagelse i Lillebælts skattekammer. Så sæt dig godt til rette og vær klar til at blive betaget over de smukke og finurlige skabninger, der lever, hvor ingen normalt ser dem.

Når landet skaber sig

Chilbal Film har lavet en spændende dokumentar, der hedder ’Når Landet skaber sig’. Videoen nedenfor er et klip fra dokumentaren. Her fortæller geolog Gunnar Larsen om skabelsen af Røjle Klint, som også er en af Lillebælts fine kystklinter. I filmen kan du høre mere om, hvorfor klinterne er så spændende.

 

Kasmose Skov

Se formanden for Naturparkrådet Johannes Lundsfryd Jensen fortælle om et af sine favoritsteder i naturparken.