De danske orkideer

De fleste tænker på smukke, eksotiske potteplanter fra blomsterhandleren, når snakken falder på orkidéer. Men faktisk har vi også vildtvoksende orkideer i Danmark. Og i Naturpark Lillebælt kan man endda opleve en særlig sjælden en af slagsen, nemlig Stor Gøgeurt.

Fra ”Etnobotanik. Planter i skik og brug, i historien og folkemedicin. Vagn J. Brøndegaards biografi, bibliografi og artikler udvalgt på dansk”.

Gøgeurterne

De danske orkideer hedder gøgeurter og de har fået deres danske navn fordi de blomstrer når gøgen er på besøg. Gøgen er en sommergæst, som kommer til landet sidst i april eller først i maj, lægger sine æg i andre fugles reder og flyver sydpå igen allerede i slutningen af juli. I samme periode kan man altså se gøgeurterne stå med imponerende smukke blomster.

Testikel-blomsten

En del af de danske gøgeurter har fået deres botaniske navn, Orchis, fordi det er det græske ord for testikel. Og det er faktisk lige netop dét, deres rødder ligner. I gamle dage troede man da også at roden kunne hjælpe på problemer med potensen. Men skulle du være heldig at finde en gøgeurt, må du altså ikke grave den op. Hverken for at se hvad roden ligner eller for at tjekke om det gamle sagn taler sandt. Alle orkideer i Danmark er nemlig fredede og må således hverken plukkes eller graves op. Men man må gerne nyde synet.

En kompliceret affære

Orkideernes formering er en ganske kompliceret affære. Blomsterne er sirligt udformet, så de er indbydende for insekterne at lande på. Når insektet stikker hovedet ind i blomsten for at finde nektar, klister blomstens pollenkøller sig fast på insektets hoved og kan så føres videre til den næste blomsts støvfangere. Nogle orkide-arter har endda en nektar som gør insekterne så fulde, at de ikke gider gnide støvkøllerne af.

Hveps med støvkøller. Foto: Bjørli Lehmann

Hveps med støvkøller. Foto: Bjørli Lehmann

Men det er ikke nok, at blomsten bestøves. Frøene fra gøgeurt er bittesmå og har ikke megen næring med til spiringen. Derfor er gøgeurten afhængig af at der findes en helt bestemt svampeart i jorden, der hvor frøet lander. Det er måske netop derfor, at nogle gøgeurter er så sjældne og kun vokser på helt bestemte jordtyper.

Steder i Naturparken hvor du kan opleve Gøgeurt

Trelde Næs: Der vokser 9 forskellige arter af gøgeurt langs kysten på Trelde Næs. Heriblandt Stor Gøgeurt som er meget sjælden og kun vokser ganske få steder i landet.

Hindsgavlhalvøen: ud mod Fænøsund på stien Grøndal kan man opleve Tyndakset Gøgeurt. Samme gøgeurt findes i Staurby Skov.

Stor gøgeurt. Foto: Bjarne Christensen

Stor gøgeurt. Foto: Bjarne Christensen

Stenderup-skovene: Tyndakset Gøgeurt kan ses flere steder – f.eks. er der rigtig mange omkring Husvold i Stenderup Sønderskov. Desuden er der Skov-Gøgelilje og Rederod – men man skal være heldig for at finde dem.

Skamlingsbanken: Skov-Gøgelilje er der er i hundredevis – f.eks. omkring Klokkestablen og nord for i skovbryn. De græssende dyr bider dog ofte blomsterne af – men bladene lader de stå så det ikke skader orkidéen væsentligt.

Hejls Nor: Langs boardwalken nord for Aller Å i vest-enden af Hejls Nor kan ses Maj-Gøgeurt og Kødfarvet Gøgeurt i tusindvis.

Øverst: Maj-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt. Foto: Sandra Arvidson