Naturparkrådsmøde 25. januar 2017

Møde i Naturparkrådet d. 25. januar 2017

Sted: Mehldals Rådhus, Fredericia.

Program:

1630 Velkomst ved formanden

1635 Naturparkplanens tidsplan v Niels Ole

1645 Gennemgang af Naturparkplan med udvalgte spørgsmål, som kort drøftes i grupper v Niels Ole

1730 Indslag fra Mikael om Fredericias volde og det kommende projekt – AFLYST

1800 Mad

1830 Fortsættelse af gennemgang af naturparkplan v Niels Ole

1900 Hvordan skal vi gennemføre offentlighedsperioden april/maj? Forslag fra styregruppen drøftes

1930 Tak for i aften

Afbud: Allan Buch, Eea Haldan Vestergaard, Grethe Andersen, Jørgen Hansen, Kurt Due Johansen, Mikael Nielsen og Inger Birkebæk (stedfortræder Bente Møller Jessen).

Punkt: Velkomst ved formanden.

Formanden opfordrer Rådet til at bakke op om Naturparkens facebook side – del og tilskynd folk til at følge siden!

https://www.facebook.com/naturparklillebaelt

Flere deltagere fra rådet har deltaget i offentlige møder om naturparken. Kommende møder er med Fredericia /Vejle landboforening. Husk at informere i de respektive turistforeninger!

Nyheder fra sekretariatet

Niels Ole orienterede om, at Anni er stoppet og efterfølges af Merete fra Middelfart Kommune.

Middelfart er vært for en hval-konference den 29. april og i den anledning lægger forskere en lyttepost ud og meningen er at naturparken udvikler en marsvine observationspost og en App.

Den 4. maj holdes afslutningskonference for “Viden om Lillebælt” sammen med alle naturparker, måske i Fredericia.

Lige før årsskifte er der kommet endnu en naturpark til, Mølleåen. I den forbindelse erfarer sekretariatet, at Friluftsrådets nationalkomité ikke godkender en naturpark-afgrænsning, hvis der er modvilje. Det betyder, at der godt må tages en lodsejer ud inden for udpegningen (á la hul i en ost), men der må stadig ikke opstå øer uden for udpegningen.

Det vides ikke, om nogle organisationer har vetoret i nationalkomiteen.

Niels Ole har møde med Villum-Velux fonden den 26. januar 2017.

Tidsplan Naturparkplan 2017

Forslag til Naturparkplan klar til politisk dagsorden: Kolding:14/2, Fredericia:28/2, Middelfart: 1/3

Forslag til Naturparkplan behandles i fagudvalg: Kolding: 6/3, Fredericia: 27/3 Middelfart: 8/3 og Middelfart byråd 3. april

Offentlig høring af Naturparkplan og kommuneplan: april og maj

Naturparkplan klar til dagsorden: Kolding: 17/8, Fredericia: 1/7 Middelfart: 1/8

Behandling i udvalg i august

De 3 byråd vedtager naturparkplan: Kolding:25/9 Fredericia:28/8 Middelfart: 4/9

Ansøgning til Friluftsrådet: 1/10

Godkendelse som Dansk Naturpark: december 2017

Spørgsmål og ændringsforslag til naturparkplanen

NP planen s. 5 om Mission og Vision

Missionsteksten kortes ned. “Kort sagt” fjernes. Ellers enighed i rådet.

NP planen s. 8 om Naturparkrådet

Flere deltagere i naturparkrådet kan godt komme på tale, hvis der er ønsker om deltagelse, men de nuværende medlemmer har de overordnede briller på og repræsenterer mange interesser.

Naturparken kan åbne op i høringsfasen, om der er flere, som ønsker at være med i rådet.

Der skal ses på kommissoriet igen på næste rådsmøde.

NP planen s. 12

Sløjf “Strategi”, så der står: Vi vil skabe frivillige projekter med vores….

Sløjf sætningen “og som måske er baseret på et andet….end myndighedernes.”

Tilføj til forklaring om Hotspot: + tilbyder spændende formidling

NP planen s. 15

Det er de lokale borgere, som skal inddrages i et konkret projekt.

Rådet vil gerne høres i overordnede projekter fx om projektet Viden om Lillebælt eller den røde tråd i en fælles formidlingsindsats.

Projekter i NP planen?

Projektforslag til formidling er at lave ture ud til naturgenoprettede områder / steder fx a la løvfrøture til projektområder i Fredericia. DN vil gerne være behjælpelig med det.

Ture kunne gå til vandløbsprojekter eller til særlige fuglelokaliteter.

Til projekter generelt – undlad at nævne konkrete fonde, med mindre der har været kontakt med dem. Skriv fx: der søges om midler.

Projekter kunne også handle om det marine, det mangler vi!

Til Erhverv – kunne suppleres med et projekt om aftaler om åben landbrug. Eller et projekt om at promovere “del en ko / et lam koncepter”.

Hvordan skal vi gennemføre offentlighedsperioden april/maj? Forslag fra styregruppen drøftes

Forslag: “Hver kommune sender breve til de lodsejere de finder relevante.

5 temamøder på 5 forskellige hotspots. På hvert møde gennemgår man kort naturparkplan og ide og ellers er emnet enten natur, kulturarv, friluftsliv, formidling, turisme eller erhverv.

Vi drøfter så de konkrete projekter, og hvordan folk kan bidrage og gøre dem bedre.”

Rådet bifalder, at der holdes temamøder. Kommentarer: Skriv i brevene, at det er frivilligt. Afgræsningen præsenteres på hvert møde med kort forklaring. Alle temaer nævnes, men hovedvægten er på et tema på hvert møde. Turisme og Erhverv slås sammen i et temamøde.