Gang i Naturpark Lillebælt d. 9. – 10. september

Naturpark Lillebælt bugner af muligheder for at komme ud og få et hav af oplevelser i weekenden 9. – 10. september. Få  et overblik over nogle af mulighederne her. Og kom ud og få noget frisk luft!

Get out Kolding

Kolding Kommune har Get Out Friluftsfestival sammen med Friluftsrådet begge dage. Den 9. september kl. 10.00 – 15.00 vil Kolding midtby og arealerne omkring Slotssøen summe af friluftsaktiviteter. Den 10. september kl. 10.00 – 15.00 er Get Out Friluftsfestival rykket ud til den naturskønne halvø Houens Odde, lige midt i Naturpark Lillebælt. Læs meget mere om mulighederne her.

Get Out Friluftsfestival Kolding

Lokale Fødevarer

Lørdag den 9. september kan du få en særlig smagsoplevelse i Kanalbyen Fredericia. Her kan du i tidsrummet 10-16 møde lokale ildsjæle, der er gået sammen med Restaurant Ti Trin Ned om en event med lokale fødevarer hvor vi spiser Naturpark Lillebælt. Madeventen handler om lokalt producerede grønsager, dyrket bæredygtigt uden brug af sprøjtemidler og kunstgødning. Bag arrangementet står en række lokale ildsjæle, der har organiseret sig i flere interessegrupper, med fokus på grønt og lokalt. Det er grupperne ”Haver uden sprøjtemidler”, ”Persillegartneriet”, ”Det historiske landbrugslaug på Kringsminde” og ”Oldemors spisekammer”.

Lokale Fødevarer – Sundt og Bæredygtigt

Naturens dag Skærbæk

Søndag den 10.9. Kl. 11 – 15.00 så  er der naturens dag i Børup Sande og Strandparken i Skærbæk! Kom og prøv at sejle en tur i en kajak eller på et SUP-board. Måske du bare har lyst til at se og snakke med folkene bag foreningerne. Det er også muligt at finde ud af, hvilke fisk, der gemmer sig i Lillebælt – måske røre ved dem, smage dem eller bare se dem. Eller hvad med en portion fiskesuppe? Sæt din egen drage op eller prøv en fra Naturpark Lillebælt.

Naturens dag i Skærbæk Strandpark

Naturens dag Middelfart Kommune

Søndag d. 10. september er der hele 33 fantastiske muligheder for at få en på opleveren i naturen. Det foregår mange steder rundt om i Middelfart Kommune, og det hele er arrangeret af lokale klubber og foreninger. Udbuddet af aktiviteter er bredt og henvender sig til alle aldre. Se programmet på hjemmesiden

Naturens dag i Middelfart Kommune